Beskrivelse
En flot Nyhavnsfacade i lækkert træpap med fantastiske detaljer. Nyhavn 18 er udført i skala 1:100
Nyhavn 18 monteres direkte på væggen eller i en passende ramme. Nyhavn 18 kan også stilles på en hylde, det er også meget dekorativt.
H. C. Andersen flytted ind i Nyhavn nr. 18 den 23. oktober 1871. Her lejer han tre værelser hos Frøken Hallanger. H. C. Andersen boede her indtil kort før sin død. H. C. Andersen døde den 4. august i 1875. Bygningen blev opført i 1770 og var smuk dengang, men desværre restaureret til en upassende moderne stil omkring 1970’erne. Retiraden, det stod i baggården, er også fjernet ved en af disse moderniseringer.
Facadens dimension er (h x b x t): 239 x 120 x 3 mm
Nyhavn
Den 19. oktober 1673 blev Nyhavn indviet. Kanalen skulle forbinde Københavns havn med kongens nye torv (Kongens Nytorv) og blev til Nyhavn som skulle bringe verdenshandlen helt ind til Københavns centrum.
Langs de to kajgader ligger talrige bygninger, der tidligere husede forskellige handels- og håndværksvirksomheder. Efter 1800 blev Nyhavns nordside, den med de ulige numre, til den mindre pæne side. Nyhavn blev på denne side hjemsted for hoteller, barer og sømandsknejper.
Nyhavn er som en farverig, unik og historisk helhed, som med sit livlige leben har givet oplevelser gennem århundrede. ”Det er mageløst” skulle H.C. Andersen have sagt da han i en årrække boede i nummer 18 på den pæne side af Nyhavn.
Fakta om produktet
Nyhavnsfacaderne består af facaderne for de forskellige ejendomme i Nyhavn udskåret i flere lag lækkert træpap. Husene er gengivet i målestoksforhold 1:87 (for Nyhavn 7-17) og 1:100 (for Nyhavn 18) og fantastisk detaljeret på baggrund af gamle tegninger og opmålinger af de enkelte bygninger.
Facaderne leveres færdige med ophæng til montering direkte på væggen eller i en passende ramme.
Nyhavn 7 – 17
Du kan nu købe 4 Nyhavnsfacader samlet så du får et lækkert relief til væggen. Nyhavn 7-17 består af fire enheder der kan monteres direkte på væggen eller i en passende ramme.