Beskrivelse
Vores unikke design af Den flyvende kuffert og fortolkning af motiver fra de verdensberømte H. C. Andersens eventyr. Uroen er laserskåret i kraftig sort karton og monteret med tråd klar til ophæng.
Den flyvende kuffert er specielt smuk når den hænges op mod en lys baggrund eller i et vindue. Uroen måler ca. 9,5 x 8,5 cm.
Den flyvende kuffert er designet af Connie Enghoff. Det startede med lysten til at designe en H. C. Andersen uro. Undervejs i processen med uroen kom ideen til at lave en uro med Ballerinaer og sidenhen flere og flere eventyrfigurer med H. C. Andersen.
Historien om Den flyvende kuffert
Der var engang en købmand, han var så rig, at han kunne brolægge den hele gade og næsten et lille stræde til med sølvpenge; men det gjorde han ikke, han vidste anderledes at bruge sine penge, og gav han en skilling ud, fik han en daler igen; sådan en købmand var han – og så døde han.
Sønnen fik nu alle disse penge, og han levede lystigt, gik på maskerade hver nat, gjorde papirsdrager af rigsdaler-sedler og slog smut hen over søen med guldpenge, i stedet for med en sten, så kunne pengene sagtens gå, og det gjorde de; til sidst ejede han ikke mere end fire skilling, og havde ingen andre klæder end et par tøfler og en gammel slåbrok.
Nu brød hans venner sig ikke længere om ham, da de jo ikke kunne gå på gaden sammen, men en af dem, som var god, sendte ham en gammel kuffert og sagde: “Pak ind!” ja, det var nu meget godt, men han havde ikke noget at pakke ind, så satte han sig selv i kufferten.
Det var en løjerlig kuffert. Så snart man trykkede på låsen, kunne kufferten flyve; det gjorde den, vips fløj den med ham op igennem skorstenen, højt op over skyerne, længere og længere bort; det knagede i bunden, og han var så forskrækket, for at den skulle gå i stykker, for så havde han gjort en ganske artig volte! Gudbevares! og så kom han til tyrkernes land.
—————–
Har du ideer eller ønsker til bestemte motiver, hører vi gerne fra dig på combix@combix.dk. Der findes så mange spændende eventyr af H. C. Andersen og vi arbejder hele tiden på at udvide sortimentet. Så har du et forslag til et motiv, vil vi seriøst overveje at designe det. Vi har også udviklet design ud fra specifikke kundeønsker.
Andre silhuetter i serien med Den flyvende kuffert
Vi designer også andre silhuetter og der er ingen grænse for hvor mange der kunne tegnes. Nogle eksempler kunne være, heste eller andre dyr, musikinstrumenter, køretøjer, bamser, skibe og mange, mange flere.