Nyhavn 17 (Skala 1:87)

149,95 kr.

5 på lager

Beskrivelse

Nyhavn 17 er en flot Nyhavnsfacade i lækkert træpap med fantastiske detaljer. Nyhavn 17 er udført i skala 1:87, så den kan sammensættes med de øvrige facader fra Nyhavn.

Den mest kendte ejendom i Nyhavn er nok Nyhavn 17. Her har ligget adskillige værtshuse og siden 1936 har stedet heddet Nyhavn 17. Her kommer alle lige fra sømænd til adelige. Det siges at stedet var finske søfolks foretrukne sted og at personalet lærte sig finsk af samme grund.

Ejendommen skulle også have huset verdens første tattoo butik. Disse butikker åbnede overalt gennem 1930erne. Ifølge Salmonsens Leksikon fra 1927 skulle tatoveringer være hyppigst forekommende hos sømænd, prostituerede og forbrydere.

Facadens dimension er (h x b x t): 203 x 155 x 3 mm

Nyhavn 7 – 17

Du kan nu købe 4 Nyhavnsfacader samlet så du får et lækkert relief til væggen.

Nyhavn

Den 19. oktober 1673 blev Nyhavn indviet. Kanalen skulle forbinde Københavns havn med kongens nye torv (Kongens Nytorv) og blev til Nyhavn som skulle bringe verdenshandlen helt ind til Københavns centrum.

Langs de to kajgader ligger talrige bygninger, der tidligere husede forskellige handels- og håndværksvirksomheder. Efter 1800 blev Nyhavns nordside, den med de ulige numre, til den mindre pæne side. Nyhavn blev på denne side hjemsted for hoteller, barer og sømandsknejper.

Nyhavn er som en farverig, unik og historisk helhed, som med sit livlige leben har givet oplevelser gennem århundrede. ”Det er mageløst” skulle H.C. Andersen have sagt da han i en årrække boede i nummer 18 på den pæne side af Nyhavn.

Fakta om produktet

Nyhavnsfacaderne består af facaderne for de forskellige ejendomme i Nyhavn udskåret i flere lag lækkert træpap. Husene er gengivet i målestoksforhold 1:87 og fantastisk detaljeret på baggrund af gamle tegninger og opmålinger af de enkelte bygninger.

Facaderne leveres færdige med ophæng og da alle facaderne er udført i samme målestok kan de sættes sammen lige så mange du har lyst til og i de kombinationer du måtte ønske dig.

 

Yderligere information

Størrelse 15,5 × 0,3 cm